Alle hukommelsesteknikker bygger på de samme mekanismer, og de virker, når de bliver brugt bevidst for alle mennesker. At lære at huske bedre er en god hjælp til uddannelse og personlig udvikling. Med hukommelsesteknikker menes der teknikker, husketips og husketricks, der kan tages i anvendelse, når der er noget, man har vanskeligheder med at huske. Nogle mennesker er så heldige, at de meget sjældent føler, at de er dårlige til at huske. Det betyder ikke, at de kan huske alt, men når de har brug for det, kan de stort set altid huske det, de ønsker at huske. |
Hvilke hjælpemidler bruger du selv til at kunne huske det, |
Men mange af os kommer ofte i situationer, hvor vi finder det vanskeligt at huske det, som vi gerne vil huske. Så er det godt at have en teknik til bedre hukommelse, så vi har et værktøj til at kunne huske det, vi vil huske.
Vores krop husker masser af ting, som vi lærer os med kroppen, så som at gå, at cykle, at springe på hovedet i vandet, at spille bold, at danse osv. Selv om vi føler, at det er kroppen, der lærer det, er det naturligvis hjernen, der lærer det og gemmer de nødvendige informationer for bevægelserne. Der findes masser af erfaringer for, hvordan man træner den slags kropslige bevægelser, og de er ikke målet for de kommende husketips. Dog skal vi ikke glemme, at kroppen kan hjælpe os med at blive bedre til at huske visse ting, men det vender vi tilbage til.
Vi kender alle brugen af at lære noget udenad: alfabetet, tallene og masser af remser. I 'gamle dage' var salmevers et kendt tema for at lære noget udenad. Vi lærer noget udenad ved at gentage det til bevidstløshed og repetere det med passende mellemrum ind til 'det sidder på rygmarven'. Når det først er overindlært, som man siger, på denne måde, så er det svært at slippe af med igen.
I vore dage bruges udenadslæren ikke så meget, fordi pædagoger og psykologer har fundet frem til, at forståelsen ofte mangler ved udenadslæren. Derfor er udenadslæren ofte ikke meningsfuld. Jeg mener dog, at der er en række data, som med fordel kan læres udenad, men det springer vi i første omgang over her på HuskeTips for at komme videre med det virkelige ærinde, at hjælpe dig til at huske bevidst bedre i dagligdagen, eller at hjælpe de andre, der har brug for hjælp til at komme til at kunne huske bedre. Men selvfølgelig kan der også tales om husketips for stof, der skal læres udenad. Det kan jeg komme ind på en anden gang.
Det allervigtigste for hukommelsen er, at det nye knyttes til noget, vi kender i forvejen.
Bliver du præsenteret for en ny person med vedkommendes fornavn, så tænk samtidig på en person, du kender, evt. blot kender fra litteraturen eller den offentlige debat, som har det samme navn. Hermed får du knyttet noget nyt sammen med noget kendt.
Vi er fabelagtigt dygtige til at huske billeder. Så derfor kan vi med fordel aktivere et billede i tilknytning til det, vi gerne vil huske. Gælder det om at husket et nyt navn, så 'fremkalder' vi et billede af den gammelkendte person med det samme navn, som den nye person har. Dermed får vi aktiveret hukommelsen i højere grad, og det bliver meget nemmere for os at komme i tanke om navnet igen.
Det hjælper meget at tænke tilbage på en begivenhed og danne billeder fra begivenheden, så godt som man nu kan. Jo tættere på begivenheden, des lettere er det, og des flere detaljer kan man generere for sit inddre blik. Man kan for eksempel prøve for sit indre blik at tænke rundt i det rum, hvor tingene foregik. Det er ofte forbavsende meget, man umiddelbart kan komme i tanke om lige efter begivenheden. Men hurtigt så sløres billederne, med mindre man har genopfrisket dem jævnligt. men det har man jo altså en mulighed for at gøre.
I forestillingsbilleder bruger vi fantasien knyttet til noget, vi kender til. Der er uendeligt mange ting, vi kan 'forstille os'. I eksemplet med at møde en ny person, som har et navn, vi kender fra en anden person, så kan vi nemt forestille os et billede af, at den nye person hilser på den gammelkendte person med det samme navn. Også selv om det måske aldrig vil kunne tænkes at kunne ske i virkeligheden. Det vil hjælpe os vældigt meget til at kunne huske og genkende personen.
Man kan bruge husketips til at huske huskelister, ind til man får skrevet dem ned. Det er uanset, om det er noget, man blot skal huske på sin personlige dagsorden i morgen, eller det drejer sig om huskelister til skiferie, sommerferie, bilferie, eller hvad det nu kan være.
Selv går jeg meget ind for skriftlige huskelister, men ofte kommer man jo i tanke om noget, man skal huske at tilføje til sin huskeliste, og så er det godt at have en teknik, der gør, at man med sikkerhed kan huske det ekstra, så det kommer med på huskelisten.
Hvis du er i gang med en uddannelse, vil du nok få særligt meget ud af at blive bedre til at huske. Alle uddannelser indeholder jo nyt stof, som man skal sætte sig ind i og huske for fremtiden. At blive bedre til at huske det, du skal, bliver derved en vigtig studieteknik, så du får mere ud af din studietid.
............ TweetTanken om altid at kunne blive bedre til noget, synes jeg, er en god indstilling til livet at have. For mange mennesker, der har døjet med en dårlig hukommelse, vil det at lære at bruge hjernen bedre, når noget skal huskes, let kunne blive et meget vigtig led i deres personlinge udvikling.
Prøv huskespil - Memory spil (Fortsættes med flere husketips)
Her er iøvrigt links til et par engelsksprogede sider om hukommelse og læring:
Sharpen your memory fra www.LearnAndRemember.com
Short term memory fra www.LearningAndMemory.info
(Begge huskelinks åbner i nye vinduer).
Husketips skrives af Søren Breiting fra Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, i København under Aarhus Universitet.
Hvis du vil se, hvad jeg ellers beskæftiger mig med, så kik på www.Sorens.org
Tweets by @soerenbreiting